PIPILOTTI RIST:PROJECTIONS ON INNER GARDEN
Pipilotti Rist , 1962- Schweiz
Til haven på taget nær lobbyen foreslår Pipilotti Rist en mængde videoprojektioner, som skal oplyse og reflektere både stier og planter. Rists følsomme projektioner, som består af close-ups af naturbilleder, vil lyse i intervaller mellem tusmørke og skumring. De skinnende lys følger de figurer, som står i eller bevæger sig igennem haven, hvilket skaber illusionen af, at det er genstandene selv, som lyser op i natten. På den måde etableres en særlig fordobling i og med at naturen selv oplyses af billeder af natur. Der skabes en generøs forbindelse mellem lys og genstande, som samtidig inviterer til refleksion. Hvad er virkelig natur? Hvad er oplyst billede? Og nok så væsentligt: hvis man går ind i værket, så bliver man selv en del af det. Når man går ind i Rists have, træder man ind i projektionernes egen verden – en verden, hvor man selv bliver oplyst og ikke bare er en udenforstående beskuer.
De varierende men rolige sekvenser af lys og video vil være programmerede til at harmonisere med den kunstige belysning indenfor i bygningen og med de skiftende årstider. På den måde vil de være æstetisk behagelige, samtidig med at de får en praktisk funktion. Det vil sige, at det netop medtænker de resultater, som forskningen i design af hospitaler har nået i forhold til at organisere lys. Værket omdanner haven til et eventyrland og tager på den måde udfordringen op fra Projekt Livskraft: Det gør stedet til noget andet og mere end et hospital. En livgivende og lysende have, som man ikke kan lade være med at glædes over at bevæge sig omkring i.
06